Som certificeret sorgvejleder tilbyder jeg støtte og vejledning til mennesker, der står midt i sorg – uanset om den er opstået efter et dødsfald, sygdom, skilsmisse eller andre livsforandringer. Jeg skaber et trygt rum, hvor sorg kan deles, forstås og få plads.
I den individuelle samtale er der tid og ro til at sætte ord på det, der fylder for dig. Samtalerne tager udgangspunkt i lige netop din situation,
og sammen undersøger vi, hvordan
du kan finde vej med sorgen som følgesvend
og hvordan du skaber et nyt ståsted i livet.
I familie-samtalerne hjælper jeg jer med at finde fælles forståelse, støtte hinanden og skabe plads til hver enkeltes måde at sørge på. Samtalerne kan være med både børn og voksne.
At møde andre i sorg kan give genkendelse og styrke. I gruppesamtalerne kan I sammen skabe et fællesskab, hvor I kan dele erfaringer, finde støtte hos hinanden og opdage, at I ikke står alene.
Børn sørger på deres egen måde – og adskiller sig væsentligt fra voksnes sorg. Jeg tilbyder samtaler med børn, hvor sorgen kan udtrykkes gennem ord, leg eller kreative metoder. Jeg bruger blandt andet Sorgkufferten fra Det Nationale Sorgcenter.
Jeg hjælper også forældre og pårørende med at forstå børns sorg og finde måder at støtte dem bedst muligt i hverdagen.


“Forståelse åbner døren til støtte.”